Cookies
Gæste Ambassadører 
 
Køge Marina er glad for, at vi har fået tilknyttet et hold af frivillige personer, der bruger fritid på at servicere gæster og nye brugere af Køge Marina udenfor Havnekontorets åbningstid. De hjælper med forskellige praktiske ting fx betalingsautomaten, brug af el-standere, eller hvordan man kommer til Køge by. De er også vores ører og øjne, når kontoret har lukket og kommer med idéer til tiltag på marinaen.
Det er vigtigt at Gæste Ambassadørerne arbejder ud fra en positiv tilgang – og ved hvornår de skal henvise til Havnekontoret / Vagttelefonen.

Hundepatrulje
Nogle af Gæste Ambassadørerne arbejder også som "hundepatrulje" - for at få en positiv dialog med hundeluftere på Køge Marinas område. De medbringer også hundeposer og en godbid til hunden.
 
Projekt Gæste Ambassadør er startet op juni 2016 i med 6 super positive frivillige Gæste Ambassadører, men vi håber da, at lysten til at være Gæste Ambassadør breder sig, så vi stille og roligt får tilknyttet flere personer til ordningen
 
Vi er sikre på at vores fantastiske Gæste Ambassadører vil være medvirkende til at gæstesejlere og alle andre brugere af Køge Marina bliver mødt med en god service og et smil her på marinaen, siger Havnemester Kenneth Højlund Jensen. Og han fortsætter: Vi er meget glade og stolte over det er lykkedes os at få sat dette projekt i søen, og glæder os til at få tilbagemeldinger fra gæster og brugere på Køge Marina.