Cookies

Uddrag af info fra Pantaenius (i 2013)

Læs om fordele og ulemper ved at lade masten stå på båden om vinteren:
Der er to fordele ved at lade masten stå på båden uanset om båden kommer på land eller bliver i vandet. Du sparer tid og kræfter i kulden til af- og tilrigning -og du undgår ulykker med mastekranen.

Men man kan ikke bare lade båden ligge i vandet eller tage den på land med mast på. Båden og riggen skal forbedredes til vinteren. Ellers får man unødvendigt slid på riggen og belastning af båden.
Spørger man en rigger, vil denne anbefale, at man tager toppen af trykket på vant og stag, så riggen ikke belaster båden med fuld spænding. Riggen skal dog stadig være spændt så hårdt op, at masten aldrig kan stå og pumpe.

Med mast
Ulempen ved at lade masten stå på er, at man ikke får kontrolleret sin mast og rig. Nogle riggere anbefaler, at man tager masten af hver andet år for at kontrollere den grundigt (dette kan dog også gøres om sommeren i sol og varme.)
Wirene skal tjekkes for lus. Terminaler og beslag på masten bør tjekkes for revnedannelser.

Ved rustfri beslag på masten kan der opstå tæring, der ses som hvidligt pulver eller andre tegn på tæring i overgangen mellem aluminium og rustfri stål. Er der tegn på tæring bør beslaget af monteres for kontrol. Salingerne skal også kontrolleres for skader.
Blokke og bevægelige dele skal tjekkes for snavs og slitage, vaskes og smøres.  Masteprofilet bør beskyttes mod salt og snavs med silikoneolie eller lign. Står båden med mast, bør man fjerne sejl og løbende rig for at undgå slid.
Fald og anden løbende rig kan trækkes ud af masten ved at binde eller tape en tynd lidseline til enden af tovværket, så man har mulighed for at vaske og rengøre dette. Om foråret trækkes tovværket tilbage med de tynde liner.
Vær opmærksom på at der hvert år sker skader på egen eller nabobåde ved at rullesejl og bomme blæser ud.

Belastning af skroget
Båden belastes hårdere i storm, når den står med mast på land. Ligger båden i vandet med mast på, kan den krænge og fjedre i fortøjningerne i blæsevejr.
(På Køge Marina forlanger vi stativer med ekstra ben, som er dimensioneret til den ekstra belastning, som masten giver.)

Hvordan dækker kaskoforsikringen
Der kan ikke gives noget enkelt svar på, hvordan kaskoforsikringen dækker, hvis båden står på land med mast på. Som bådejer er man nødt til at undersøge de betingelser, som ens eget forsikringsselskab har. Problemet er nemlig at nogle selskaber har/har haft forbud mod det. Og nogle selskaber stiller bestemte betingelser, som skal være opfyldt.
Et selskab har som betingelse, at stativet udover at være dimensioneret til bådens størrelse, også skal være godkendt af havnen til at lade båden, stå med mast på og det gælder uanset om det er bådejerens stativ eller havnens. Så kontakt dit forsikringsselskab inden du bestiller en ophaling med mast.

(info fra Pantaenius)