Køge Åhavn - Åbassin


Teknik- og Miljøforvaltningen i Køge Kommune har Køge Åhavn kaldet Åbassinet under sig.
Køge Marina administrerer ansøgninger om bådplads og sejlerskur / redskabsskur samt ventelister og opkrævninger.

Priserne for en bådplads ligger på ca. 2.600-3.600 kr. om året for en bådplads til både op til 6 meter i længden.
Der er en enkelt større plads til ca. 6.600 kr. om året (til båd på op til 8 meter).

Køge Åbassin er ikke en del af Køge Marina. Du er velkommen på besøg i Køge Marina og på gæstebroen ’Slipset’ i Køge Havn – men du ankommer som gæst og skal betale gæsteleje.

En bådplads i Køge Åhavn - Åbassin giver ikke adgang til en landplads.
Ønsker du at komme på land på Køge Marina, må du forhøre dig om en gæsteplads.


Adgang til slæbested
Slæbestedet kan kun benyttes af bådejere i Køge Åhavn - Åbassinet. 
Som bådejer får man koden til nøgleboksen udleveret, ved at ringe til Køge Marina på tlf. 56 66 16 89. Du bedes opgive dit navn, samt bro og plads nummer.
OBS! Hæng altid nøglen retur i nøgleboksen efter brug.

Ansøgning om bådplads eller sejlerskur


Ønsker du at ansøge om en bådplads eller et sejlerskur i Åbassinet, klik her 


Klapbroen

Der kan bestilles åbning af klapbroen dagen før, efter aftale med Vej, Park og Byrum.
Klapbroen vil kunne åbnes indenfor følgende tidspunkter:
Mandag til torsdag mellem kl. 7:00-15:00
Fredag mellem kl. 7:00-12:00

Åbningstider for bestilling
Åbning af klapbro bestilles hos Vej, Park og Byrum på tlf. 56 67 63 85 eller  mail: vejparkogbyrum@koege.dk

Mandag-torsdag: kl. 9:00-14:00
Fredag: kl. 9:00-12:00

Broen kan have problemer med at åbne, når det er varmt vejr.


Ordensregler


Læs "Ordensregler for Kommunale anlæg ved Åbassinet" 2004, klik her